0,43% af alle google-brugere er atypiske

GoogleMin reklamekampagne på google har nu kørt på denne side i omtrent 3 uger, så det er på tide med lidt nytænkning. Men før vi kommer dertil vil jeg mene det er på plads med en update om hvordan det gik den gamle.

Kort sagt kan det vel slås fast med det samme at det gik ud over al forventning. Ikke færre end 9946 uskyldige google-brugere er blevet eksponeret for reklamerne! Hvem skulle have troet at kapitalisme og kunst gik så godt hånd i hånd?

Endnu mere utroligt er det at kun 43 af de 9946 mennesker der rent faktisk så reklamerne valgte at klikke på dem (det er 0,43%). Dette er jeg selvfølgelig ovenud begejstret for, for da jeg har skulle betale i gennemsnit 1,19kr pr klik betyder det at der går lang tid før mit indskud på 400kr er brugt op.

Med en strata på omtrent 10000 personer så vil jeg påstå at dette er ganske godt statistisk belæg for at konkludere at 0,43% af alle google-brugere af en eller anden grund klikker på reklamer der er komplet irrelevante for deres søgeord. Det skal nok tilføjes at det ikke er de typiske tilbagevendende gæster jeg fanger på denne måde, men denne lille andel af nettets befolkning har da helt sikkert min sympati!

Men hvilken reklame fik så flest hits? Vinderen er:

Du tror du er usynlig
Men jeg kan se dig gennem skærmen
Også når du kigger væk.
ifany.org

Der med 18 klik satte sig på en solid førerposition. Den blev så også vist 3218 gange, fordi jeg havde valgt at lade den vise ved søgning på ordet “teletubbies”. Om vi så hermed kan konkludere at folk der søger på google efter ordet teletubbies er nemme at distrahere lader jeg være usagt.

Under alle omstændigheder vil jeg sparke en ny runde af mærkværdige reklamer igang om lidt, og alle er selvfølgelig velkomne til at tippe på resultatet denne her gang, men siden jeg ikke opgiver hvad for nogle søgeord der gør at reklamerne bliver vist, så er det måske egentligt en lidt nytteløs form for betting.


Add a Comment



2 Years ago

Min hidtil bedste overskrift, hvis jeg selv skal sige det :D


Your Comment