Gulnede græststrå i asfaltens sprækker
Grafitti der slynger sig hastigt forbi
Den kroniske brummen fra udluft der trækker
en rød tråd i virvarets støjsymfoni

Åh hvilken jubel der fylder mit hjerte
Når tiden står stille I stå i en kø
For her emmer luften af vrede og smerte
og vildskab og vrimmel og angst for at dø

Fremfærd er frit frem for alle for næsen
For færdslen er ledt i enhver valgfri gren
Bilernes brusen er storbyens væsen
mens lungerne fyldes af svovl og benzen

Spejlglas og mursten forgrener sig lystigt
Og krones i solnedgangs-lys-eksplosion
Mens lugten af frisbrændt benzin ligeså hastigt
indsnuses af næsen i en duftsensation

Når duggen falder i grålige dråber
Når betonrummet ender i dagens arkiv
Da sover jeg trygt mens tyve og tåber
de fortsat fuldbyrder det evige liv