Autentisk Turisme

Autentisk TurismeJeg er den autentiske turist
Jeg jager de autentiske steder
Der hvor miljøet emmer af oprindelighed
Og atmosfæren er så tyk at man kan skære skiver af den

Jeg er den autentiske turist
Jeg vælter rundt i uspolerede pletter
Hvor jeg faldbydes autentiske genstande
Fra markederne hvor de lokale handler hver onsdag

Jeg er den autentiske turist
Jeg indfanger den lokale livsstil
Med mit zoomkamera fra sikker afstand
Fra regnbyger, lommetyve og smudsige steder

Jeg er den autentiske turist
Jeg ænser hverken min kultiverede brostensbelagte afstand til mine naturoplevelser eller min kroniske medskyld i destruktionen af hvad jeg søger


Add a Comment



Your Comment