Det er blandt børnebøger jeg har stødt på noget af det mest uopfindsomme litteratur jeg i mit liv har været udsat for.
Jeg forventer ikke eksistentielle problemstillinger taget op til debat, men jeg forventer at kunne læse en bog højt uden at føle mig væsentligt dummere bagefter. Det virker måske ligefremt at store klassiske mesterværker næppe er henvendt til en tilskuerskare der ikke kan kende forskel på en giraf. Kan det virkelig være den store overraskelse at børnebøger er lidt trivielle, kan jeg høre mig selv spørge fra indersiden af kraniet. Børnene kan jo lide dem.
Det er et overbevisende argument, for det er rigtigt. Perrine på 4 som jeg læser en del for er vild med en historie kaldet T’choupi der handler om hovedpersonen T’choupi der ikke kan finde sin bamse, bliver ked af det, finder den under sengen og bliver glad igen. Jeg har gjort Perrine opmærksom på at historien er åndssvag og perspektivløs men hun forbliver urokkeligt uenig med mig. Hun elsker den lige så højt som hun tilbeder Teletubbies og McDonald’s.
Men, (og her kommer min pointe), fordi hun kan lide junk behøver ikke at være grund til ikke at sigte lidt højere.
Intelligens er ikke hovedårsagen i denne problemstilling. Der ligger ingen nødvendighed i at afføde hende med middelmådighed bare fordi hun er et barn og af den grund har et simpelt verdenssyn. Vi har alle, høj som lav, en indbygget svaghed for junk, fordi det er nemt. Lad det være hollywood-film med forudsigelige plot, lad det være fastfood uden indhold, eller lad det være den daglige Tv-avis.
På samme måde er T’choupi nemt for Perrine. Afslappende hjernedød underholdning uden dybde og essens. På samme måde står der intet i vejen for at give hende noget udfordrende i stedet. Det behøver ikke at være Newtons Principia eller Shakespeares samlede værker, for de findes faktisk, de udfordrende børnebøger. Der er bare ikke særlig mange af dem.
Det at de findes er det endegyldige bevis på at forfatterne til resten af bøgerne burde have taget sig sammen eller fundet sig en anden branche hvor forsimplede og overfladiske løsninger er i højsædet. (politik kunne være et godt bud).
Så kære forfattere, tag jer sammen, læg en ære i jeres enhver, lad være med at udsætte de kære små for litteraturens svar på transudmættede fedtsyrer.