Jeg har altid haft en mistanke om at aktion og reaktion bare var et tilfælde, når det kom til stykket. Hvis vi blev ved med at betragte to billiardkugler der stødte sammen, så skulle en af dem såmændt nok ende med at flyve lodret opad før eller siden. Og ikke så snart er den fløjet sin vej, før en spidsalbuet fysiker vil bane sig vej med en ad-hoc løsning: “Jamen statistisk set måtte den også være lavet af komprimeret helium!”. Well, det ændrer ikke på at den ikke gjorde hvad alle de andre billiardkugler gjorde…

I bund og grund kunne det lige så godt være omvendt. Jeg har i hvert fald aldrig fundet ud af hvad den virkelige forskel mellem aktion og reaktion egentligt er. Aktionen og reaktionen er vel to sider af den samme process? - Så i stedet for at påstå at den ene billiardkugle stoppede fordi den stødte ind i den anden, så kunne vi da lige så godt sige at den anden billardkugle stødte ind i den første, fordi den første stoppede…

Ja, jeg ved godt at det ikke giver meget mening, men siden mening er hvad vi gør den til, så kunne det vel tænkes at man ved at forstå verdenen på hovedet kunne få lige så meget mening ud af den, som vi gør ved at forstå den på vores ejendommelige logifetischistiske måde. I sidste ende tror jeg bare jeg lader være med nogen af delene.

(som giver en øl til enhver der mener det ikke var ren nonsens)