Problemer med Endelave

EndelaveVed en nyere opmåling af Endelave kystlinje er dansk landmålerforening kommet frem til en lettere speciel kuriøsitet. Kurt Nielsen, bestyrelsesmedlem i dansk landmålerforenig kommenterer: “Vi mente først at vores resultater måtte være afveget på grund af en usikkerhed i opmålingen, men efter vi ved trigonometrisk stykvis opmåling af kysten har verificeret tallene er vi sikre i vores sag; Endelaves kystlinje falder 5 højdemeter”.

Om den falder eller stiger er selvfølgeligt afhængigt af hvilken vej rundt om øen man bevæger sig, men ikke desto mindre står det fast at der er en klar uoverenstemmelse. Går man med uret rundt om øen stiger man 5 højdemeter, mens man, ved at gå mod uret vil gå 5 meter ned af bakke alt i alt.

Dansk Landmålerforening er allerede nu ude med de første hypoteser for at forklare dette mærkværdige fænomen: “Vi er endnu ikke sikre, men vores umiddelbare analyse af situationen tyder på at de tektoniske pladebevægelser er ansvarlige for denne uregelmæssighed” fortæller Kurt Nielsen”.

Om det samme skulle være tilfældet ved flere danske øer er et åbent spørgsmål, men Kort og matrikelstyrelsen har allerede afsat 20 ekstra landmålere til at fastlægge omfanget af kystlinjernes hældning.


Add a Comment



2 Years ago

Jeg læste med interesse om ovennævnte problem ved Endelave og kom til at tænke på et problem, jeg har oplevet, der har visse lighedstræk ved de iagttagelser, som nu er gjort på Endelave. Jeg er motionsløber ligesom min datter, og på en bestemt rundtur oplever vi det fænomen, at når vi løber den ene vej rundt, så er det fakuelt, at vi løber op ad bagge på over halvdelen af turen. Og tilsvarende når vi løber den anden vej rundt, så løber vi ned ad bakke på hovedparten af turen. Jeg skylder at fortælle, at vi starter og slutter på nøjagtig samme sted. Det er naturliggvis oplagt at vi begge foretrækker den rundtur, hvor det går mest ned ad bakke, og jeg mener også ganske bestemt at denne vej rundt kan gøres betydelig hurtigere end den modsatte tur. Måske kan nogle at de landmålere, som nu skal til at undersøge problemet på Endelave foretage en afstikker her til vores adresse og kortlægge og give forklaring på vores specielle bakke forhold. Mvh en interesseret læser.


Your Comment