Jeg mødte en kvinde den anden dag som jeg gerne vil fortælle dig lidt om. Jeg bør nok være den første til at indrømme at når ret skal være ret så er jeg en utrolig fordomsfuld person. Der er knap gået et sekund før enhver jeg møder belejligt er stoppet ned i en boks der danner rammerne for min stereotypiske opfattelse af deres personlighed. Det kan såmænd være alt fra skyggen af et ansigtsudtryk til en dårligt lagt neglelak.

Men denne kvinde som historien handler om, hun gjorde virkelig sit for at lade mine fordomme få frit spil, og så var det jeg tænkte: Hvorfor ikke lade dig få chancen for at se om du som mig også skuer hunden på hårene?

Så mit forslag er at jeg beskriver denne kvinde så objektivt og analytisk som kun en øvet observatør er i stand til at gøre. Bagefter kan du så få lov til at fortælle mig hvem hun er, hvad hun vil med sit liv og om hun putter fløde i sin kaffe.

Så lad mig komme i gang med min fortælling, og gør dig klar til at lade fantasien løbe om kap med ordene du læser, for her er hun:

Kvinden i centrum af denne fortælling sidder ved et cafébord og taler et sprog jeg ikke forstår idet jeg kommer i tvivl om det er hendes hårtørrer eller vinden der hyler i træerne udenfor som er skyd i hendes frisure. Det korte næsten plyssede hår står i hvert fald lodret op på hendes hoved så man et kort sekund kunne tro at hun var ved at dø af skræk. Håret kunne selvfølgelig også være sat sådan op for at fremhæve farven der skrigorange virkelig gør sit til at gøre opmærksom på sig selv.

Det er af erfaring jeg taler når jeg siger at problemet med orange hår er at det er ekstremt svært at finde noget tøj der virkelig matcher uden komme til ligne en techno-raver. Denne kvinde har dog gjort et godt forsøg med en palietbesat lyseblå sommertrøje der sidder let og løst på hendes solariebrune skuldre der uden at være store dog godt kunne trænge til at tabe et par gram.

En af grundende til at denne kvinde fangede min interessere fra første sekund jeg så hende var hendes valg af briller. Sammen med tre armbånd, to halskæder og en ring der ligner en abstrakt blå sommerfugl udgør briller pynten hun valgte at iføre sig denne dag. Men disse briller er virkelig noget for sig selv. Jeg er ude af stand til at beskrive dem, så jeg har lige lavet en hurtig skitse som anskueliggører deres særprægede design.

Bag brillerne gemmer der sig et firskåret ansigt der bevidner at hun ikke er helt ung længere. Trods make-up afslører små umiskendelige træk som hudens furede linjer og garvede overflade at hun vel befinder sig et sted mellem de 40 og 60 år. ansigtstrækkene er en smule maskuline vil jeg mene; kæben og hagen er fremtrædende og næsen markant men hun har gjort sit for at veje op for det ved at optegne øjenbrynene med fine linjer i lys brun. Hun må have haft lidt travlt den morgen jeg så hende, for det ene øjenbryn sidder en smule højere end det andet hvad der efterlader hendes brune øjne med et let overrasket udtryk.

Her ender min fortælling så nu vil jeg overlade resten til din fantasi, og fortæl mig så, kære læser, hvem er denne dame?