Møns Klint

Møns KlintEfter statens privatisering af Møns Klint har vi i bestyrelsen for Møns Klint Drift og Vedligehold A/S besluttet at lave nogle forandringer i driften af Møns Klint. Statens privatisering har betydet at Møns Klint Drift og Vedligehold er gået fra at være en non-profit organisation til et aktieselskab. Denne ændring har betydet end ændring i prioriteter hos ledelsen der nu selvfølgelig ser vore aktionærer som vort vigtigste aktiv.

Derfor har vi i løbet af 3 ledelsesworkshops arbejdet med at udvikle konceptet Møns Klint, så det passer mere ind i en moderne markedsøkonomi. Det er der kommet forskellige tiltag ud af som vi her vil præsentere.

Overordnet har vi delt Klinten op i 3 fokusområder: Turists, Image og Resources. Disse tre hovedområder vil på hver sin måde i fremtiden være essentielle for at Møns Klint Drift og Vedligeholdelse A/S vil udvikle sin økonomiske ydeevne.

Vores første og mest direkte initiativ er en omlægning af turistområdet med øget fokus på brugerbetaling. Vi har med intellektuelle rettigheder til alle afbildninger af Klinten, samt et betalingssystem der fungerer på minutbasis sikret os en økonomisk grundstøtte i fremtidens drift af klinten.

Møns KlintImagemæssigt er vi stærkt profilerede som hovedsponsor af dansk lærerforening og Pjerrot der i fremtiden vil lægge sminke ved at støvbade i det reneste kalk direkte fra klinten. Yderligere vil klinten med sin unikke natur være en perfekt ramme for store begivenheder så som koncert og teateropvisninger. Vi har i tæt samarbejde med MGM og Sony Music opstillet optimale rammer for at verdensnavne i fremtiden vil ligge deres turné forbi Møns Klint, med følgende billetindtægter og eksponering gående næste ubeskåret til os.

Vores sidste initiativ har været at out-source en overflødig tredjedel af klinten til kalk-grossør Erik Larsen der med sin kampagne “Er du i kridthuset?” planlægger at bryde Klinten op i mindre stykker for derefter at sælge dem som symbolske gaver gennem par-terapeuter og Dansk Front. Med dette samarbejde vil Møns Klint være i stand til at nå en markant større del af befolkningen og udbrede sit image som samlingspunkt både privat og kulturelt.

Vi er overbeviste om at disse tiltag vil betyde en ny æra for Møns Klint og en opblomstring af lignende initiativer til gavn for den almene befolkning.

På vegne af bestyrelsen i Møns Klint Drift og Vedligeholdelse A/S vil jeg derfor gerne afslutte med at ønske vore samarbejdspartnere og aktionærer alt godt fremover.


Add a Comment



2 Years ago

The last picture is licesensed under creative-commons attribute non-deriv non-commercial license by Jon Keegan.


Your Comment