Hej
Vi er en flok egocentriske ordkløvere med hang til meningsløse politiske debatter og selviscenesættelse der gerne vil møde ligesindede.
Vi er næsten alle frelste helt ind til benet, og selvom vi er dybt uenige om alt hvad der rører sig, så er vi hver især sikre på at vi sidder inde med den endegyldige sandhed.
Har du en mening om alt, og er du frisk på en lille formålsløs diskussion hvor ingen af parterne rykker sig ud af stedet, så er de selvoptagede kværulanters klub lige noget for dig.
Vi er især aktuelle for bloggere, SFU’ere, demonstranter og metroseksuelle, så tilhører du en eller flere af disse befolkningssegmenter så kom da forbi Café Gehør på Langgade 42 torsdag klokken 2030 og se om du kan overdøve os.
Mhv Jonas
Selvproklameret formand for
De selvoptagede kværulanters klub