Lisp og eksistentielle spekulationer

Dagens bonusinfo: Jeg er gået igang med at lære lisp.

Lisp er et oldgammelt programmeringssprog som er alle andre programmeringssprog fuldstændigt overlegent (som så mange andre programmeringssprog, i følge internettet).
Om lisp har noget at have det i aner jeg ikke, men det er spændendeog giver mig lidt hjernegymnastik nu da jeg ikke har de ugentlige matematiktimer at spendere hjernevirvlerne på.
Noget af det jeg finder interessant ved lisp er muligheden for at programmere kode der skriver kode. Det giver en forfærdelig abstrakt mulighed for at lave komplicerede programmer hvis man kan finde ud af det. Det kan jeg ikke. Indtil videre i hvert fald, men det bekymrer mig ikke det mindste.

Lisp blev oprindeligt brugt af folk der arbejdede med kunstig intelligens, men i dag bruges det mest af folk der er absolut vil skille sig ud fra mængden ved at bruge et absurd sprog som de selv opfatter som meget bedre end alle alternativer. I ved, lidt som at stå på telemark i stedet for alpin ski, eller lidt som at tage til udlandet uden at kunne sproget i stedet for at blive hjemme og have det meget nemmere, eller lidt som at boycutte alt fjernsyn i stedet for bare at lade sig underholde, eller lidt som at høre progressive rockmusik fra 70′erne i stedet for at slappe af til hvad radio’en nu spiller, eller lidt som at vandre op og ned af et bjerg i 12 timer i stedet for bare at blive derhjemme og høre regnen piske mod ruden, eller lidt som at løse sine matematikopgaver i octomatics dengang man havde sådan nogle, eller lidt som at skrive sine egne børnebøger fordi man synes de fleste der eksisterer er for dårlige, eller lidt som at insistere på ikke at uddanne sig i danmark selvom alt andet er dødbesværligt, eller….

Hvad er der galt med mig?


Add a Comment



2 Years ago

Der er en af dine sætninger, som bliver ved ud over højre kant. "Om lisp har noget at have det i....." osv. Den bliver ved til der er punktum. Det kan vel ikke være med vilje? Ja, Jonas, hvad er der galt med dig? Er der noget galt? Jeg ser det som om du prøver at få mest muligt ud af livet mens du har det! KH Lise


Your Comment