Jeg er fanget i et spind af polyesterulve og phtalatfangarme der kontaminerer mig i fremskridtets navn.
Unaturlige blødgørere og hårde freonfrysere udgør fronten af min udviklingsdeterminerede destruktion.

Er det i live, så kan det dø. Er det organisk kan det forstenes og er det autentisk så kan det laves i plastik i Kina i store fabrikker med dårlige arbejdsforhold for underbetalte småbørn!

Katastrofeblinksudsalg og globaliseringsmonstre møder mig så snart jeg forlader intimsfærens beskyttende hinde af tryghedsnarkomani og product placement.
End ikke jagerpilotsværdige undvigemanøvrer vikler mig ud af markedes kroniske behov for selviscenesættelse.

Har de øjne skal de se. Har de ører skal de høre og under alle omstændigheder skal de nok komme til at føle så hårdt at de sent vil glemme!

Men jeg er ingen bangebuks for jeg har magten, ånden og evigheden i min indkøbsbeserk som den bevidste forbruger.
I min selvretfærdige shoppingspree køber jeg aflad for alle i Max Havelar produkter og økologiske ostehapser.

Jeg er produktet, produktet er mig. Jeg vil produktet og produktet det vil mig. Jeg er blot en af mange pengestærke egotrippende konsumenter der manifesterer sig selv gennem forbruget for at skabe en bedre verden.

Hil os, thi vi er frelste!