De næste 4 dage er sat af til festival i midten af ingenting ved foden af Sierra Nevada. Fiesta del Dragon hedder den, og det er også stort set alt hvad jeg kan finde ud af. Jeg ved ingen gang præcist hvor den er, men jeg tænker ved mig selv at europas største frie festival nok skulle være til at finde.

Min nabo har også hørt om den, nævner han aftenen før det går løs. Han så i et indslag i nyhederne forleden at borgmesteren i Orgiva havde sendt nationalgarden ud for at lukke hele foretagenet ned. Naboerne havde vidst klaget over lydniveauet.

Right…

Jeg har ikke taget to dage fri fra arbejde uden grund, så jeg kan da tage bussen hen for at kigge på sagerne om ikke andet. Det virkede i hvert fald som en glimrende idé indtil damen i billetlugen sødt fortæller mig at bussen til Orgiva kørte igår, og den næste kører lørdag eftermiddag.

Riiight…

Så jeg blaffer. Det gør jeg sku. Med telt og mad på ryggen overlever jeg nok hvis der går en nat før jeg kan komme tilbage igen. Hvor intet vover osv.

Og sådan gik det til at jeg stod og tomlede på en tilfældig tankstation i Andalucien for at komme på en festival jeg ikke vidste om eksisterede og ikke rigtigt vidste hvor var, mens det langsomt begyndte at dryppe fra en tung Sydspansk himmel.