Punk/Hippie dualiteten der slog mig da jeg først ankom, blev først for alvor virkelig da jeg fredag aften tog ud for at se nattelivet an. Hvor festivallen om dagen er et kaotisk men idyllisk fristed hvor folk sidder i græsset med trommer og fløjter og halvmediterer, så bliver det om natten forandret til en pulserende arena af elektroniske rytmer der blander sig sammen med masserne der danser og danser og danser og danser.

Her er ingen lamper eller laterner der belyser festivalspladsen, så de eneste lyskilder er sporadiske projektører der lyser op i teltene i takt med rytmen af musikken, og menneskene der stadig danser.

Det er marts måned, og selvom det er sydspanien er natten stadig kølig, så den letteste måde at holde sig selv varm på er forvilde sig ind blandt menneskerne der bare fortsætter med at danse.

Jeg er nok mest et dagsmenneske når det kommer til festivaller.