Fiesta del dargon er en fri festival. Den største af sin slags i Europa for den sags skyld. Så vidt jeg kan se er de fleste spanske aviser enige om at vi var omtrent 13000 rebeller der alle burde dømmes for støjforurening. Hvad de burde have skrevet er noget mere i stil med ‘13000 mennesker formår at overleve 4 dage sammen uden rindende vand og elektricitet og toiletfaciliteter’, for i og med at festivallen er fri, betyder det også at der ikke er sørget for noget. Selv ikke musikken er en selvfølge, for som arrangørerne skriver på deres hjemmeside så kan det være fordelagtigt selv at tage en scene med, hvis man har lyst til at spille en sang.

Et andet råd på hjemmesiden er at man selv tager en skovl med, i det tilfælde man skulle have lyst til at forebygge forstoppelse.

I praksis betød det at hippiekollektiver fra rundt omkring - mest England - havde medbragt generatorer og kæmpe højtalersæt og nu sørgede for at der i alle døgnets 24 timer rungede enten trance eller reggea ud i atmosfæren. Typisk en skønsom blanding, siden de kun var et par af scenerne der rent faktisk var placeret i et telt for at skærme lyden.

Mad og drikke kan man købe sig til, hvis man som mig var for doven til at medbringe det på forhånd. Der er ikke noget videre reglement eller licensering, så hvis du har et gasblus og lidt mel og vand er der intet i vejen for at du åbner en bagerbiks. Det var der temmelig mange der gjorde, hvad der betød et væld af farverige boder der solgte stort set alle de varianter af letfordøjelig fastfood der normalt findes på en festival, bare med den undtagelse at her kostede en øl kun en euro. Najs!