…if any? » Notes

Lisp og eksistentielle spekulationer

Dagens bonusinfo: Jeg er gået igang med at lære lisp.

Lisp er et oldgammelt programmeringssprog som er alle andre programmeringssprog fuldstændigt overlegent (som så mange andre programmeringssprog, i følge internettet).
Om lisp har noget at have det i aner jeg ikke, men det er spændendeog giver mig lidt hjernegymnastik nu da jeg ikke har de ugentlige matematiktimer at spendere hjernevirvlerne på.
Noget af det jeg finder interessant ved lisp er muligheden for at programmere kode der skriver kode. Det giver en forfærdelig abstrakt mulighed for at lave komplicerede programmer hvis man kan finde ud af det. Det kan jeg ikke. Indtil videre i hvert fald, men det bekymrer mig ikke det mindste.

Lisp blev oprindeligt brugt af folk der arbejdede med kunstig intelligens, men i dag bruges det mest af folk der er absolut vil skille sig ud fra mængden ved at bruge et absurd sprog som de selv opfatter som meget bedre end alle alternativer. I ved, lidt som at stÃ¥ pÃ¥ telemark i stedet for alpin ski, eller lidt som at tage til udlandet uden at kunne sproget i stedet for at blive hjemme og have det meget nemmere, eller lidt som at boycutte alt fjernsyn i stedet for bare at lade sig underholde, eller lidt som at høre progressive rockmusik fra 70′erne i stedet for at slappe af til hvad radio’en nu spiller, eller lidt som at vandre op og ned af et bjerg i 12 timer i stedet for bare at blive derhjemme og høre regnen piske mod ruden, eller lidt som at løse sine matematikopgaver i octomatics dengang man havde sÃ¥dan nogle, eller lidt som at skrive sine egne børnebøger fordi man synes de fleste der eksisterer er for dÃ¥rlige, eller lidt som at insistere pÃ¥ ikke at uddanne sig i danmark selvom alt andet er dødbesværligt, eller….

Hvad er der galt med mig?


Min fortsatte flirt med Google

Det er endnu engang blevet tid til at stoppe op og kigge tilbage på den forgangne sæson af annoncering på google, og sikke en sæson må jeg nok sige!

De 9 udvalgte reklamer skulle denne gang indbringe så mange uventede klik at jeg så mig nødsaget til at stoppe kampagnen før tid af frygt for at løbe tør for finanser. Ud over det så endte en skinger disputs med google til min fordel da google forsøgte at stoppe denne reklame:

00101110 00101110
01001001 01100110 00100000
01100001 01101110 01111001 00111111
ifany.org

Men jeg fik ovebevidst dem om at den var målrettet til en specifik (og temmelig nørdet) målgruppe. Til mit forsvar skal det nævnes at det faktisk er den reklame der har haft den største andel af kliks i forhold til hvor meget den er blevet vist, så Google må bøje sig, må de!

Æren af at være denne annonceringskampagnes mest indbringende reklame (23 klik) går til:

Bævere og Oddere
I alle Regnbuens Farver
De Matcher din Garderobe!
ifany.org

Tæt forfulgt (21 klik) af den lettere morbide:

Eutanasiforeningen
arrangerer grupperejse
se Venedig og dø
ifany.org

I alt var reklamerne ansvarlige for at 101 personer tilfældigvis kom forbi denne side. De fleste vælger dog at forsvinde igen efter temmelig kort tid så den endegyldige konklusion må være at reklamener ikke er særlig relevante i forhold til indholdet på siden hvad der vel ikke kan komme bag på nogle. Jeg regner med at fortsætte den irrelevante linje i næste serie der for tiden er in the makings, men som helt sikkert kommer til at indeholde mere obskure, mere arbitrære og mest af alt mere besynderlige reklamer end nogensinde!


De selvoptagede kværulanters klub

De selvoptagede kværulanters klubHej

Vi er en flok egocentriske ordkløvere med hang til meningsløse politiske debatter og selviscenesættelse der gerne vil møde ligesindede.

Vi er næsten alle frelste helt ind til benet, og selvom vi er dybt uenige om alt hvad der rører sig, så er vi hver især sikre på at vi sidder inde med den endegyldige sandhed.

Har du en mening om alt, og er du frisk på en lille formålsløs diskussion hvor ingen af parterne rykker sig ud af stedet, så er de selvoptagede kværulanters klub lige noget for dig.

Vi er især aktuelle for bloggere, SFU’ere, demonstranter og metroseksuelle, sÃ¥ tilhører du en eller flere af disse befolkningssegmenter sÃ¥ kom da forbi Café Gehør pÃ¥ Langgade 42 torsdag klokken 2030 og se om du kan overdøve os.

Mhv Jonas

Selvproklameret formand for
De selvoptagede kværulanters klub


Opdateringer på siden

I forbindelse med at jeg arbejdede pÃ¥ sidens design fik jeg et par indholdsmæssige idéer, som jeg nu har fÃ¥et realiseret. Det drejer sig om en samling af artikler under “Articles”, en introduktion til siden under “About” samt en liste of mine yndlingsindslag under “Best Of”.

Håber det vil gøre siden lidt mere brugervenlig for besøgende.

Jeg er lidt i tvivl om hvad for et sprog jeg i det hele taget skal bruge på siden. Selvom jeg taler engelsk flydende efter at have boet i Chicago, er dansk nu stadigvæk mit modersmål og det er det sprog jeg ofte har lettest ved at formulere mig på rent æstetisk. Derfor er mange digte og indslag på siden skrevet på dansk. Ikke desto mindre flytter jeg snart til Frankrig, og dér vil det være relevant for mig at udlændinge kan tyde hvad siden handler om, hvis de skulle have lyst.

Derfor er resultatet blevet en skøn sammenblanding af dansk og engelsk. Jeg skriver dansk nÃ¥r jeg skriver noget der har gavn af at blive skrevet pÃ¥ dansk, mens jeg skriver engelsk ved generelle emner og sider. Det ville dog ikke give mening at skrive ‘best of’ pÃ¥ engelsk da de fleste af linksne var pÃ¥ dansk, sÃ¥ den blev dansk.

Det er noget rod, men i det mindste vil de fleste danskere da kunne forstÃ¥ begge dele, sÃ¥ helt galt gÃ¥r det nok ikke… Bare vent til jeg lærer at tale fransk.


Nyt Design

Siden har forandret sig. Nu er den rød. Jeg ved ikke om den er flottere end før, men den er i hvert fald lidt mere personlig. Så passer den lidt til stilen. Banneret er et udsnit af et fotografi fra Glasgow, hvor jeg oplevede en dejlig solnedgang.


No idea

No IdeaYou have fucking no idea
You have fucking no idea
You have fucking no idea how much it hurts
How much it hurts me
How much it hurts me to let go
To let go of you
To let go of you for fucking ever
To let go of you for all eternety
For every second I still breath
For evey second I still breath the air
I still breath the air
I still breath the air and I
And I keep wondering for how long
Wondering for how long I’m gonna carry on
I’m gonna carry on
I’m gonna carry on hurting this fucking much
You have fucking no idea


Tro Tilfældet

Tro TilfældetMange tror sig i kontrol. De tror hændelser kan føres tilbage til hændelser i en lang årsagskæde af aktion og reaktion. De tror de kan forholde sig til disse hændelser og handle efter dem som når den erfarne kortspiller holder øje med kortene i blackjack, men de tager fejl. Livet er et spil blackjack med bind for øjnene.

Her er det vi kommer på banen. Tro Tilfældet er en tænketank der med en aggresiv stil har til formål at promovere tanken om en diffus verden til den almene befolkning. Vi vil i det mindste lade folk leve i vished om at de lever i uvished.

I forbindelse med lanceringen af tænketanken har vi forberedt en produktserie som på kreativ og eftertænksom vis sætter fokus på vores grundprincipper. Det er små dagligdags genstande med et twist, skabt til at vække forundring og indsig:

Det målløse kompas:Det mÃ¥lløse Kompas
Til dig uden mål og retning har vi skabt kompasset uden nål. Hvor du kommer fra og hvor du skal hen er rene tilfældigheder. Illustrer dette ved at bruge det målløse kompas til at lede dig godt på vej. Kompasset kan bæres om halsen som et symbolsk og æstetisk smykke, eller det kan findes frem fra tasken når du trænger til at blive bekræftet i din mangel på retning. Hvem der har fundet på at en rund klode skal have hjørner forbliver et mysterie for os i tænketanken.

Det tidsløse ur:
Det tidsløse urDet moderne menneske deler manisk døgnet ind i minutter og sekunder med en præcision som delte skar de en lagkage ud til hungrende børn. Uret har altid været et stærkt symbol på vores illusion om kontrol, men ikke længere. Det tidsløse ur er skabt således at viserne er underlagt tilfældets regler. betragt dine gæsters forundrede øjne mens de betragter sekundviserens dans og undrer sig over om det mon kan passe at den lige før gik et sekund tilbage i stedet for frem.

Den bamhjertige vægt:
Den bamhjertige vægtI stedet for at gøre vores selvværd op i gram og kilo kunne vi godt en gang i mellem bare bruge et sødt ord på vejen. Derfor lancerer vi nu en digital vægt der på displayet i stedet for at vise din vægt, giver dig et kompliment og en fanfare og minder dig om at alt er tilfældigt. Dine morgner vil blive lysere end nogensinde før!

Med denne produktserie håber vi fra Tro Tilfældet at sætte tilværelsens usikkerhed til eftertanke. Må dine daglige konklusioner fordampe og blive erstattet af åbenhed og tiltro til tilværelsens mere diffuse sider.


Faith

FaithI have no faith in truth
Truth is to me the viewpoint of the few adopted by the many

I have no faith in ethics
Ethics is to me mere personal projections of right and wrong

I have no faith in order
Order is to me something that relies on a higher structure to exist

I have no faith in a higher structure,
but then, I highly doubt any higher structure would have faith in me

I do have faith in doubt
Doubt is to me the essence of existence

I do have faith in existence
Existance is to me what I am

I do have faith in my emotions, although they hurt at times
Emotions is to me who I am and why I do what I do

I do have faith in something above me
and let it be whatever false unethical unstructured chaos, but I still believe that it has faith in me.


Øhm

Jeg opdagede lige at jeg har begået en fejl. I mit overmod overså jeg at jeg kun er én og at mit udgangspunkt kun er mit eget.

Jeg vil formentligt forgæves forsøge ikke at forglemme det igen.


Arbeit Macht Frei

Arbeit Macht Frei
Sådan lyder skriften over indgangsporten til Auschwitz. På en eller anden måde finder jeg det ironisk, men også tankevækkende, for jeg tror ikke det var ironi der forårsagede skiltet.

Det er tankevækkende fordi Arbeit macht frei handler om sjælefred ved at dedikere sit lev til arbejdet. I en koncentrationslejr var det formentlig den eneste sjælefred der var umiddelbart tilgængelig, vil jeg tro.

Arbeit Macht Frei er en svær sætning at relatere til i forhold til en koncentrationslejr fordi det kan dække over utrolig mange følelser fra afsender til modtager. Fra hån til medlidenhed til håb til trussel. Det er både dybt poetisk og skærende naivt på en morbid facon.