Intertekstualiteten er din ven, fordi intertekstualitet fastslår overlegenhed. Når en scene i en film i biografen refererer til en anden film bekræfter den tilskueren i en fælles referenceramme. Hvis ikke tilskueren er i stand til at genkende denne intertekstualitet er tilskueren sat uden for situationen.
Derfor kan intertekstualitet bruges i diskussioner på samme måde som spidse albuer bruges på en tæt befærdet gågade. Når intertekstualiteten er benyttet korrekt bekræfter alle der genkender den, en fælles overlegen akademisk baggrund. Du møver dig så at sige ind i et akademisk fællesskab. Men hvordan får du inkoopereret dette vidundermiddel i din daglige tale?
Tricket hedder Akademisk populærkultur. Du er nød til at kende visse citater eller linjer der i akademiske kredse er allemandseje. Linjer som "Religion er opium for folket", "Sætte problemer under debat", "Wer reitet so spät durch Nacht und Wind?", "Ask not what America will do for you" og "Gud er død!", er bare få eksempler. Som med fremmedordene kræver det et stykke arbejde at lære disse linjer at kende. En tilgang er at tage et opslagsværk som litteraturhåndbogen og læse alle ting i kursiv. Sørg så for at bruge dem i din daglige tale, og du vil hurtigt have tilegnet dig dem.
Med lidt gåpåmod skal det nok lykkedes dig at lære den akademiske intertekstualitets svære kunst som en indfødt.