Her kommer vi til tilbage til argumenterne igen, for på trods af al din indforståede akademiske intertekstuelle fremmedordsbrug, så er det vigigt at du forstår at bakke dine argumenter op med fakta. Det drejer sig selvfølgelig mere om samfundsmæssige diskussioner end filosofiske skovture, men ikke desto mindre kan du i alle sammenhænge komme ud for tvivl der kun kan fjernes med hårde midler som tal og statistik.
Tal er smarte fordi de lyder utrolig pålidelige. Derfor vil mange du diskuterer med formentligt ty til tal når de ikke har andre udveje, hvad du selvfølgelig hurtigt og overlegent bør feje af banen med en kommentar som "årh nej, lad os nu ikke synke ned i statistisk mudderkastning" eller lign.
Til gengæld bør du selv lære at bruge statestik som et naturligt middel i dine samtaler, og ikke et sidste middel for dumme tvivlere. Når du bruger statistik er der to ting du skal være opmærksom på: statistikkens indhold og din kilde. Med lidt overskud er begge dele selvfølgelig noget du finder på på stedet, men hvis du øver dig lidt på forhånd kan du opnå at lyde meget mere pålidelig.
Lær at tilføje som en henkastet sidebemærkning at du læste en artikel i Jyllandsposten om en gallupundersøgelse der konkluderede at 50% af befolkningen er generelt enige med det du argumenterer for. Det vigtige her er at statistikken ikke står alene som argument, men derimod som en lille bemærkning hvis der nu skulle være noget som helst tvivl.
Avisens navn er relevant i forhold til sammenhængen, for i nogle menneskers øjne er nogle kilder mere pålidelige end andre, så derfor er det vigtigt at du vælger en avis som du ved din modstander bryder sig om. Et andet vigtigt aspekt i sætningen er ikke at overdrive den statistiske dokumentation. Lad være med at opføre en undersøgelse der påstår at 100% af befolkningen er enige med dig. Opfind derimod noget der kan give en generel støtte til argumentet, uden at lyde utroværdigt.
For som vi siger: 9 ud af 10 bliver snydt af statistik!